Oplev Aakirkeby

Bornholms vigtigste by i Middelalderen lægger i dag omgivelser til oplevelsescenteret NaturBornholm og danner rammen om øens mange muligheder for at dyrke outdoorsport.

Læs mere her

Aakirkeby: Gå på opdagelse mellem dinosaurer og geologiske tidsaldre

Bornholm var det eneste sted i Danmark, der lå over havets overflade på dinosaurernes tid for mellem 65 og 200 millioner år siden.

Dengang var det nuværende Bornholm en del af et landområde, der lå sydligere end nutidens Middelhavsområde.

Klimaet var varmt, og dyrelivet bød blandt andet på hajer, flyveøgler, krokodiller og dinosaurer.

 

1.700 millioner års unik Danmarkshistorie

Fossilerne, de forstenede fodspor og en lang række andre fund fra dengang bliver vist frem i udstillingen ”De Danske Dinosaurer” på oplevelsescentret NaturBornholm, der præsenterer 1.700 millioner års unik Danmarkshistorie.

NaturBornholm danner også rammerne for foreningen Outdoor Bornholm, som arbejder for at skabe gode rammer og tilbyde de bedste oplevelser indenfor alle former for aktiv brug af naturen. Bornholm har nemlig rigtig meget at byde og her er noget for alle, hvad enten man er til klippeklatring, rapelling, dykning, surfing, havkajak, mountainbike, ekstremløb, ridning, golf, lystfiskeri eller vandring.

Besøg oplevelsescentret NaturBornholm
Outdooroplevelser i og nær Aakirkeby
Besøg verdens mindste og hyggeligste travbane

Oplev grænsezonen mellem nordisk granit og sydlig sandsten

Danmarks geologiske fortid kan også opleves i mere roligt tempo på vandreruten ”Linjer i landskabet”. På det 10 kilometer lange stisystem bliver landskabet brudt op af spor efter vulkansk aktivitet og forstenet havbund.

Ruten byder også på naturfænomenet Klintebakken – brudlinjen mellem det nordlige Bornholms granitundergrund og det sydlige Bornholms sandstensundergrund.

Mod nord ligger tilløbsstykket Ekkodalen og Danmarks femte største skov Almindingen, hvor der er udsat fritgående europæiske bisoner.

Ekkodalen er Bornholms største sprækkedal
Vandrerute: Linjer i Landskabet
Oplev den smukke bison i den bornholmske natur

Ferie i Aakirkeby: tips til gode overnatningssteder

På byens hotel kan du bestille et værelse, men der er også mange ferielejligheder og sommerhuse i området, flere ligger tæt på stranden.

Du kan naturligvis også bo på campingplads eller overnatte på vandrerhjemmet i Boderne. 

Finder en oversigt over overnatningsmuligheder her:

Michelinstjerne, historisk bager og kæmpe tarteletter 

Aakirkeby kan byde på det hele! Ved stranden på Vestre Sømark ligger Kadeau – Bornholms eneste gourmetrestaurant med en Michelinstjerne. Og ved Bakkerne havn på Østre Sømark, finder du det hyggelige gamle røgeri.

I Ekkodalen kan du, udover at teste ekkoet, spise kæmpe tarteletter lavet i friske, håndbagte tarteletskaller fra den lokale bager i Aakirkeby, som i 2024 fejrer sit 100 års jubilæum.

Gode spisesteder i og nær Aakirkeby
Shopping i og nær Aakirkeby

Spor af Middelalder på Bornholm

Aakirkeby bærer også præg af at have været kirkeligt centrum og tingsted for hele øen i Middelalderen, hvor byen var Bornholms vigtigste købstad.

Fra dengang eksisterer blandt andet døbefonten i Aa Kirke – fremstillet omkring år 1.200 og udsmykket med 11 scener fra Jesu fødsels- og lidelseshistorie. Der er tale om en af de vigtigste attraktioner i den bornholmske kirkehistorie.

Seværdigheder og attraktioner i og nær Aakirkeby
Besøg Bornholms højeste punkt Rytterknægten og se Kongemindet

Har du brug for mere praktisk information?

Vil du vide mere om, hvad der sker i og nær Aakirkeby? Har du brug for kort eller brochurer om Aakirkeby og Bornholm? Skriv dig op til vores nyhedsbrev, følg med på vores Facebook-side, download vores app eller kontakt Bornholms Turistinformation for at få mere nyttig information til planlægning af din næste ferie.
Kontakt Bornholms Turistinformation
Se events og begivenheder i Aakirkeby og på resten af øen
Download vores app og få inspiration til din næste ferie
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00