Vandretur - Hasle-Skovly

Oplev en skøn vandretur fra Hasle til Skovly på Bornholm.

Vandretur fra Hasle til Skovly udenfor Rønne på Bornholm
Denne skønne vandretur starter ved Hasle Silderøgerier med udstillingen om Det Maritime Hasle og fører dig til Skovly udenfor Rønne.

Glasværk, kulminer, klinker...
Fra Hasle Silderøgerier går du videre sydpå langs kysten og møder her en smuk natur, der på en særlig måde vidner om de sidste 200 års industri på Bornholm. Her var der engang glasværk, kulminer samt Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik - tidligere Bornholms største industri. I dag vidner lergrave og store industribygninger om en epoke, der er forbi

Skovly udenfor Rønne
For enden af ruten og den smukke vandretur venter det hyggelige traktørsted Hotel Skovly.
 

Vandreture på Bornholm

Tag med på en smuk vandretur på Bornholm. Her skal du opleve det unikke bornholmske lys, de voldsomme klipper, bølgernes vilde dans og skovenes stille hvisken.