Påskeferie på Bornholm

Mød en bison eller se ny dinosaurer-udstilling på NaturBornholm

Dejlig påske på Bornholm i 2017
Tag din bedre halvdel eller hele familien med til Bornholm i påsken. Der er masser af spændende aktiviteter for både store og små! Vinteren er ved at slippe sit greb, påskeliljerne blomstrer i haverne og anemonerne står på spring i Almindingen. Påsken står for døren og snart vil hele Bornholm summe af glade feriegæster.

Sjove aktiviteter på Bornholm til påske
Bornholm byder på mange aktiviteter både før, under og efter påskedagene. Oplev fx sjov påske i Hasle, hvor hele byen er i påskehumør. Eller tag med på spændende påskeægjagt i Gudhjem over tre dage med flotte præmier! Man kan overnatte på Hotel Gudhjem centralt i byen. Oplevelsescentret NaturBornholm byder også på aktiviteter for hele familien samt en splitterny udstilling om de danske dinosaurer, og påsken står også i fiskens tegn med både Trollingtræf Bornholm, Ørreddag og berømt fiskebuffet. På Bornholms Museum kan du lave påskeaktiviteter og så er der flere motionsløb, travløb, vandreture, hestevognsture, sjov i middelalderen og meget, meget mere.

Find sjove oplevelser på Bornholm i påsken i vores eventkalender

Hold dig også opdateret og få de bedste tips til Bornholm på Facebook

Vi glæder os til at se dig på Bornholm i påsken 2017!

Forår på Bornholm

Bestil en skøn forårsferie på Bornholm og nyd klippeøen, mens her er aller smukkest.