Middelaldertræf

Hyggelig og stemningsfuld middelalderuge med mange dygtige middelalderhåndværkere, musikanter og gøglere, med masser af lege og aktiviteter for hele familien samt øl, pølser, kaffe og kage fra spiseboderne.
Gå på opdagelse i det stemningsfulde middelaldermiljø omkring stormandsgården, der i denne uge gæstes af middelalderfolk fra nær og fjern, så det bare syder af liv! Håndværkere, musikanter, gøglere og krigsfolk har slået deres lejre op på middelaldercentret. Fra spiseboderne spreder sig duften af lækre pølser og søde kanelsnegle, og i det store festivaltelt kan man nyde en kold øl mens gøglere og musikanter underholder med deres løjer. Rundt omkring på pladsen tilbydes en række spændende børneaktiviteter, lege og workshops, og her kan man prøve alt fra væbnerskolen til halmdukkeværkstedet og "jagten på falskmønteren" til bueskydning. I løbet af dagen er der forskellige spændende opvisninger, så som fægteshow, børnegøglerforestilling eller dragtopvisning.

Middelaldertræffet arrangeres i samarbejde med middelaldercentrets vennekreds hvert år i uge 29. På denne historiske event mødes rigtig mange middelalderentusiaster om deres fælles interesse: middelalderen. Derfor er der i denne uge ekstra megen underholdning: Musik, gøgl, dans, workshop, lege, spiseboder osv. De mange middelaldertelte og middelalderfolk er med til at levendegøre den maleriske bebyggelse i de smukke naturområder på middelaldercentret.

Kom med på tidsrejse og oplev Bornholms hyggeligste historiske event!

Tidspunkt

Torsdag, 20.7.17 10:00 til 17:00
Fredag, 21.7.17 10:00 til 17:00
Lørdag, 22.7.17 10:00 til 17:00

OBS

Børnedage tirsdag, onsdag og torsdag!

Adresse

Bornholms Middelaldercenter
Stangevej 1
3760  Gudhjem
Danmark

Pris

Børn 0-2år gratis. Børn 3-10år 70kr. 11+ 140kr.

Navn på arrangør

Bornholms Middelaldercenter