Lær at windsurfe på Bornholm

Bliv uddannet af Danmarks bedste surfere

Hvis du får kriller i maven ved synet af en surfer, der med sejl og surfbræt glider elegant over havets overflade og springer over vilde bølger med aftensol i ryggen, har du en helt enestående mulighed for selv at blive windsurfer.

Hen over sommeren tilbyder forskellige surfskoler på Balka Strand på Bornholm en række kurser, hvor helt almindelige mennesker, der aldrig har prøvet kræfter med bølgerne før, lærer den rette teknik til at kunne surfe med sejl.

Og tænker du: "Det kan jeg overhovedet ikke finde ud af" - så stryg den tanke, for det kræver hverken store muskler, god kondition eller særlige forudsætninger at lære at windsurfe. Det kræver kun, at man er en lille smule legesyg og har mod på at kaste sig ud i det.

Hvert år udklækkes over 400 nye windsurfere fra kurserne, og alle mellem 6 og 80 år kan deltage - både dem, der aldrig har stået ansigt til ansigt med et surfbræt, og dem der har prøvet det et par gange.

Der tilbydes både 1-dages kursus med tre timers undervisning, samt et 3-dages kursus med tre timers undervisning per dag. I disse kurser får man intens og professionel undervisning i balance og teknik, så man for eksempel lærer at holde rigtigt på sejlet. På begge kurser lærer man nok til efterfølgende at kunne boltre sig i bølgerne på egen hånd. Kurserne er blevet så populære, at mange familier kommer igen sommer efter sommer. Og det er især på grund af underviserne.

Bornholm er blevet et samlingssted for nogle af Danmarks og verdens dygtigste surfere, som trofast tager til øen hver sommer for at udnytte de ideelle vejrforhold til windsurfing. Det er blandt andre Sebastian Kornum, Rasmus Øgelund, Nicolai Klittgaard og Sebastian Kæmpe, som i surfkredse er kendt som nogle af Danmarks bedste windsurfere og har deltaget ved danske mesterskaber såvel som den internationale Windsurf World Cup.

Sebastian Kornum er en af verdens mest erfarne windsurfere og har flere gang vundet verdensmesterskaberne i windsurfing. Om vinteren bor han på Hawaii, men om sommeren tager han til Bornholm og giver professionel træning og sparring til spirende windsurfere.

Udover at være talentfulde windsurfere, deler alle underviserne en stor kærlighed til Bornholm og kommer tilbage år efter år, fordi de synes, det er sjovt at undervise unge som gamle i at blive gode windsurfere og forhåbentlig sprede kærligheden til bølgerne til endnu flere.

Find nogle af surfskolerne og mere relevant information om surfing på Bornholm i vores guidelinks nedenunder:

Windsurfing på Bornholm

Har du overvejet at bruge det smukke hav omkring Bornholm til andet end at bade i? Og interesserer du dig for windsurfing og brætsejlads? Så tag til Bornholm og prøv at surfe - det er paradis!

Book spændende ferieaktiviteter hos GoBornholm

Hos GoBornholm er mulighederne for en aktiv ferie på Bornholm mange og varierede. Uanset om du er til fart over feltet eller til mere rolige aktiviteter, giver GoBornholm dig mulighed for at opleve Bornholm på en aktiv måde.

Kitesurfing på Bornholm

Har du lyst til at prøve kræfter med kitesurfing? Prøv det på Bornholm - det er det helt perfekte sted!

SUP - Stand Up Paddle Surfing

SUP-bølgen ruller på Bornholm. Kom og rul med!

Outdoor og aktiv ferie på Bornholm

Kom til Bornholm og nyd en aktiv ferie. Bornholm er nemlig Danmarks bedste sted for outdoor-aktiviteter, så det bliver helt sikkert ikke kedeligt!

Eastwind Surf og kajakcenter

Få sjove vandsportsaktiviteter for hele familien med Eastwind Surf- and Kayakschool.

Verdens bedste windsurfer på Bornholm

Bidt af surfing efter barndoms sommerferie på Bornholm

Sider