Bornholm Rundt

I din ferie på Bornholm har du masser af muligheder for at være aktiv og få motion. Deltag i Bornholm Rundt - endda i flere discipliner.

Bornholm Rundt er en af de større bornholmske sportsbegivenheder, som finder sted hver sommer. Du kan deltage i op til flere discipliner og samtidig opleve den flotte bornholmske natur. Du kan deltage alene eller i hold - eller du kan gøre det hele til en familieevent.

Bornholm Rundt Marchen
Den klassiske af alle discipliner er Bornholm Rundt Marchen. Marchens samlede distance er på 125 km, hvorfor arrangøren, Gangforeningen Rotna, også markedsfører marchen som Danmarks længste 3 dages march. Bornholm Rundt Marchen finder sted i weekenden 30. juni - 2. Juli 2017. Du kan stadigvæk nå at tilmelde dig (der beregnes tilmeldingsgebyr).

Strækningerne som gås, er som følger: Fra Rønne (Almegårds Kaserne) til Allinge (Kongeskærskolen), fra Allinge (Nordlandshallen) til Nexø skole, og fra Nexø skole tilbage til Almegårds Kaserne i Rønne. Find mere information her

Bornholm Rundt Veteran Rally
Ejer du en veteranbil, så kan du deltage i denne hyggelige og sjove event. Der køres ikke en fast rute, men til gengæld skal deltagerne finde flere poster på øen og løse forskellige opgaver og konkurrencer, som giver point. Antallet point giver senere forskellige præmier.

Det er Bornholms Motor Veteraner, som arrangerer turen og i 2016 deltog knap 160 køretøjer. Bornholm Rundt Veteran Rally arrangeredes 2.-3. juli 2016, dato for 2017 er endnu ikke kendt. Læs mere her

Bornholm Rundt i havkajak
Fire dage rundt om Bornholm i havkajak - det er en af de mere krævende discipliner af Bornholm Rundt. Der sejles/padles ad fire etapper med uret: Rønne-Allinge, Allinge-Svaneke, Svaneke-Raghammer og Raghammer-Rønne. Den samlede distance vil være på ca. 115 kilometer. Det er ikke muligt at tilmelde sig for 2016, men tilmeldingen er åben for 2017.

Bornholm Rundt i havkajak arrangeres i år fra 10.-13. august 2017. Læs mere her

Bornholm Rundt på cykel
Dette løb er ikke i sig selv et løb, men mere en mulighed for dig at deltage i dit eget tempo og samtidig se noget af Bornholm. Der er ikke tidtagning, men efter starten kl. 9 på Torneværksvej 20 i Rønne forventes alle at være i mål (samme sted) igen omkring kl. 18 samme dag. Arrangøren Viking Atletik har lagt en rute på 103 km langs hele øen, og der er fire depoter undervejs.

Bornholm Rundt på cykel finder sted den 13. august 2017 - og tilmeldingen er åben indtil søndagen før løbet. Der er deltagergebyr. Læs mere her

Bornholm Rundt Marchen

Deltag i Bornholm Rundt Marchen fra d. 30. juni - 2. juli 2017. Bornholm Rundt Marchen karakteriseres som én af de mest spændende og fysisk krævende i Europa.

Bornholm Rundt Veteran Rally

Oplev Veteran Rallyet ”Bornholm Rundt”, der dog ikke køres rundt om Bornholm”, men nærmere rundt omkring på Bornholm fra den 1.-2. juli 2017.

Bornholm rundt i havkajak

Oplev Bornholm rundt i havkajak - 4 dages havkajaktur rundt om Bornholm i roligt tempo fra d. 11.-14. august 2016.

Bornholm Rundt på Cykel

Motionscykelløb med over 1100 deltagere. Ruten er 103 km. lang og der er 4 depoter undervejs. Alle kan cykle med.